kroppens funktionertegning med tarmbakterier af forskellig komiske udgaver

Halvandet kilo tarmbakterier er nøglen til din sundhed

Forskningen viser, at bakterierne i vores tarme har stor indflydelse på vores sundhed og velvære.

Af Christa Zenobie Dahl

Dine tarme indeholder omkring 1,5 kilo tarmbakterier.

De fleste er harmløse og hjælpsomme. Men hvis der kommer ubalance i sammensætningen af bakterier, og de farlige bakterier kommer i overtal, stiger risikoen for at få alvorlige sygdomme.

Derfor er det en god idé at forkæle de gode bakterier og udsulte de dårlige.

tarmbakterier er nøgle til din syndhed

Det gør bakterierne for dig

Den enorme samling af tarmbakterier kaldes populært for tarmflora, men den korrekte betegnelse er mikrobiota (små liv).

Deres opgave er bl.a. at:

  • nedbryde og fordøje din mad
  • omdanne kostfibre til fedtsyrer, som er tarmcellernes vigtigste ernæring
  • holde din tarms slimhinde sund og tæt, så skadelige stoffer ikke kan trænge ud i dit blod
  • bekæmpe sygdomsfremkaldende bakterier
  • producere vigtige vitaminer
  • holde dit immunforsvar i balance

I tyndtarmen er der stort set ingen tarmbakterier. Her nedbryder og absorberer vi selv vores næring.

Den største koncentration af tarmbakterier findes i tyktarmen. Jo tættere man kommer til tarmåbningen, desto flere tarmbakterier er der.

Tarmbakteriernes betydning for dit helbred

microskopibillede af tarmbakterier, bakterier har betydning for dit helbred

Forskerne har for alvor fået øjnene op for, hvilken betydning bakterierne har for vores helbred.

Din mikrobiota har indflydelse på alt – lige fra hvor rask du er, hvad du vejer og tilmed, hvad du tænker.

Det har fx vist sig, at overvægtige personer har en bestemt mikrobiota, og børn med autisme har en anden mikrobiota end børn uden.

Det samme mønster ses hos personer med infektionssygdomme. Forskerne mener, at det kan skyldes en ubalance i bakteriesammensætningen.

Bakteriologer inddeler vores tarmbakterier i klasser, slægter, familier, arter og underarter. For tiden forskes der på livet løs i at finde ud af, hvad de enkelte bakterier gør for os og vores helbred. På sigt kan manipulationer af vores mikrobiota måske blive en effektiv og nem måde at helbrede alvorlige sygdomme.

Spis dig sundere på 14 dage

Forsøg viser, at det bl.a. ved en kostomlægning er muligt at ændre bakteriesammensætningen i tarmen.

Efter 14 dage på en kost bestående af fisk, fjerkræ, friske bær, yoghurt, kerner og massive mængder af grøntsager kan man få flere forskellige bakterier i tarmen. Samtidig skal man udsulte de dårlige bakterier ved at undgå fødevarer som fx slik, sødestoffer, store bøffer, brød og pasta.

Denne kostsammensætning giver en større diversitet i tarmen. Og ifølge forskerne er netop bakteriediversiteten vigtig, idet man har fundet en direkte sammenhæng mellem adskillige kroniske sygdomme og manglen på diversitet i tarm-mikrobiotaen.

Mors afføring i fødselsdagsgave

Ikke to personer er ens, og det samme gælder sammensætningen af bakterier i vores tarm.

Som fostre i livmoderen har vi helt sterile tarme. De første bakterier får vi under fødslen, hvis vi fødes vaginalt. Fra naturens hånd fødes vi nemlig med munden mod mors numse, så vi både får hendes skede- og tarmbakterier.

Forskerne har en stærk formodning om, at disse bakterier medvirker til at regulere vores immunsystem.

Børn, som bliver født ved kejsersnit, går glip af de gode bakterier fra mor. De kommer mest i kontakt med andre menneskers hud i de første minutter af deres liv. De har derfor en højere risiko for at få nogle lidelser, som en sund mikrobiota kunne have forhindret.

Omkring 7-års alderen kan man imidlertid næsten ikke se forskel på mikrobiotaen hos vaginalfødte og børn, der er født ved kejsersnit.

dine første tarmbakterier får du af din mor

Din personlige bakteriecocktail

Efter de første leveår får modermælk og bakterier mindre betydning, og omkring 3-års alderen har barnet skabt sin egen mikrobiota. Det sker automatisk, når barnet gumler på en sko eller kysser naboens hund. Bakterier fra det omgivende miljø og maden finder via munden vej til barnets tarm og er med til at danne den individuelle mikrobiota.

Ingen kender den optimale bakteriecocktail, men eksperter mener som sagt, at nøglen til et godt helbred er mange forskellige bakterietyper – en stor diversitet er med andre ord vigtig.

 

 

Kilde:
Giulia Enders ”Tarme med charme – alt om et undervurderet organ”
Irene Brøndum, Majbritt L. Engell og professor Oluf Borbye Pedersen ” Tarme i topform – spis dig til sundhed, energi og velvære”.