Made in Scandinavia
Andres afføring kan redde liv
Donorafføring kan helbrede alvorligt syge patienter.
9 ud af 10 patienter med tarmsygdommen Clostridium difficile bliver helbredt efter en eller flere fæcestransplantationer.
Nu bliver behandling med andres afføring sat i system.
Hvert år rammes flere end 3.500 danske patienter af den farlige tarmbakterie Clostridioides difficile. Det er en genstridig bakterie, som kan forårsage diarré og alvorlig tarmbetændelse. Bakterien er især farlig for svækkede, ældre og kronisk syge patienter i antibiotikabehandling.
Hyppige antibiotikabehandlinger kan nemlig forstyrre balancen i tarmen, så de gode tarmbakterier kommer i undertal eller helt forsvinder og Clostridioides difficile får overtaget.
Det kan blive farligt for patienten, og diarrésygdommen kan udvikle sig til en livstruende infektion, der kan ende med at koste patienten livet.
Fæcestransplantation
Efter mange studier og flere forsøg på at helbrede patienter med Clostridioides difficile med bakteriekulturer kom gennembruddet i Europa i 2013.
Her kunne en hollandske endokrinolog dokumentere, at ni ud af ti patienter blev kureret for Clostridioides difficile ved hjælp af fæcestransplantationer – også kaldet fækal mikrobiota transplantation (FMT). Ved metoden overføres gode tarmbakterier fra en donor til en patient.
– Effekten ved fæcestransplantationer er ekstremt meget bedre end ved de bedste tilgængelige antibiotika, hvor kun to ud af ti bliver raske, siger Christian Lodberg Hvas.
Han er overlæge på afdelingen for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, og han anbefaler, at fæcestransplantation skal være første valg hos patienter, der oplever, at den hårdnakkede bakterie kommer tilbage efter en antibiotikakur.
17 millioner til udvikling af dansk standardbehandling
I dag udføres fæcestransplantationer på flere danske hospitaler som led i forskningsprojekter, og i 2018 modtog Christian Lodberg Hvas og hans forskningsgruppe en bevilling på 17 millioner kroner fra Innovationsfonden.
Pengene er øremærket til arbejdet med at gøre afføring fra raske, registrerede og testede donorer til dansk standardbehandling. Forskningsgruppen er da også i fuld gang med at finde egnede fæces-donorer og at opbygge en fæcesbank.
– Behandling med fæcestransplantation er ikke kun livreddende for den enkelte patient – det er også en god investering for hospitalsvæsenet og dermed for samfundet, siger Christian Lodberg Hvas.
Efter en gennemgang af de første behandlinger fandt han en markant besparelse i forhold til tidligere behandlinger, hvor patienterne typisk var indlagt flere gange og i længere perioder.
Mangfoldig bakteriesammensætning er nøglen til godt helbred
Eksperterne mener, at nøglen til et godt helbred er mange forskellige bakterietyper i tarmen – en stor diversitet er med andre ord vigtig.
En række studier bekræfter da også, at der er en sammenhæng mellem en fattig mikrobiota (tarmflora) – altså en mikrobiota med kun få bakterietyper og alvorlige sygdomme som fx kronisk tarmbetændelse (Colitis Ulcerosa), dissemineret sklerose, Parkinsons, Alzheimers og tyktarmskræft.
Det samme gælder sygdomme som fx autisme, allergi og type 2-diabetes.
Nogle forskere tror, at man også vil kunne kurere mange af disse alvorlige sygdomme med fæcestransplantationer, og i skrivende stund er der omkring 200 studier, der skal undersøge, om det er tilfældet.
Sådan foregår fæcestransplantationer
Fæcestransplantation (FMT) kan foregå på tre måder, der er omtrent lige effektive:
- Via en kikkertundersøgelse af tyktarmen, hvor kikkerten føres ind gennem endetarmen
- Via en sonde til tyndtarmen, hvor sondes føres gennem det ene næsebor
- Som kapsler (i alt ca. 30 stk.), som skal sluges
Strid om klassificering: Lægemiddel eller væv?
Muligheden for på sigt at kunne helbrede andre, alvorlige sygdomme med tarmbakterier har også fået medicinalindustrien på banen. De ser en forretningside i behandling med donorafføring. Derfor har de en interesse i at få afføring klassificeret som lægemiddel – og hospitaler må jo ikke fremstille lægemidler. Lægerne derimod mener, at der er tale om væv i lighed med blod og knoglemarv. De vil derfor gerne have afføring klassificeret som væv.
På Aarhus Universitetshospital behøver de ikke at vente på en afgørelse. De har af Styrelsen for Patientsikkerhed fået grønt lys til at fortsætte arbejdet med at opbygge en fæcesbank og at behandle alvorligt syge patienter med fæcestransplantationer.
Af Christa Zenobie Dahl
Kilder:
Aarhus Universitetshospital, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Patientvejledning: Generel vejledning om fæcestransplantation.
Artikel i Ingeniøren – ing.dk den 14. maj 2016: ”Livsvigtige hjælpere – og ny vej til behandling og forebyggelse: Bakterierne styrer dit liv” af Mie Stage.
Artiklen i Weekendavisen 1. november 2019: ”Det brune guld” af Gunver Lystbæk
Artikel på Forskerzonen den 3. september 2019 på Videnskab.dk: ”Kan mirakellort helbrede mere end én livstruende sygdom?” af Christian Lodberg Hvas – Overlæge på afdelingen for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Lars Holger Ehlers – Professor i sundhedsøkonomi ved Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet.
