Made in Scandinavia
Hvorfor taler vi ikke om afføring?
Der er stor interesse for al ny viden om tarme og tarmbakterier. Men når det kommer til tarmenes funktioner som fx fordøjelse og afføring, så taler vi helst ikke om det.
I vores moderne verden kan vi tale om stort set alt. Religion, politik, sex og økonomi. Men afføring er ikke noget vi taler om – hverken i det offentlige rum eller privat. Alt, hvad der har med tarme og fordøjelse at gøre, har kulturelt set været tabubelagt, og er det til dels stadig.
Det er paradoksalt, for forskningen viser, at vores tarmsystem er helt afgørende for vores sundhed og velvære. Og vi er meget optaget af sundhed, og vi vil rigtig gerne vide det sidste nye om, hvordan tarmbakterier påvirker vores helbred – men vi kan stadig ikke tale om afføring.
Forskernes stadig større viden om tarmene og deres funktioner har resulteret i et hav af populærvidenskabelige udgivelser. Både i form af artikler, bøger, madopskrifter, der booster tarmene og magasiner med fokus på, hvad sunde tarmbakterier gør for vores krop. (Nedenfor er blot nævnt et lille udpluk). Et fællestræk ved udgivelserne er, at man taler åbent om fordøjelse og afføring. Vi kan derfor håbe, at mere oplysning og information kan være med til at bryde tabuet.
Ung, tysk forsker blandt de første
Tarmene og vores fordøjelsessystem blev for alvor et forskningsområde i årene 2008 – 2010, og i 2014 udgav den unge forsker og forfatter Giulia Enders bogen Tarme med charme.
Bogen blev en bestseller med over 1 million solgte eksemplarer i Tyskland, og den blev oversat til flere sprog – herunder til dansk i 2015.
Giulia Enders bog har haft stor betydning for, at vi er begyndt at interessere os for tarmsystemet. Hun forklarer humoristisk, men også yderst seriøst og i et letforståeligt sprog, hvordan de grundlæggende dele af tarmsystemet fungerer.
Basal sundhed starter med fordøjelsen
Læge og forfatter Søs Wollesen udgav i 2013 bogen Sund mave sådan! – få en god fordøjelse og et stærkt immunforsvar.
I sin bog kommer lægen med løsninger, uanset om man lider af hård, løs, stresset eller oppustet mave. Hun fortæller også, hvilke fødevarer, der skaber ravage i fordøjelsen, og hvad man skal spise for at få en sund mave og et stærkt immunforsvar.
Søs Wollesen har som læge en vigtig stemme i debatten, fordi fordøjelse og afføring for nogle er så tabubelagt, at de ikke engang kan tale med deres læge om det. Og hvis der er noget ved afføringen, der ikke fungerer, så kan det være alvorligt.
Kostplan baseret på den nyeste forskning
I 2016 udgav Politikens Forlag sammen med I FORM / Bonnier Publications bogen TARME I TOPFORM – Spis dig til sundhed, energi og velvære.
Den første tredjedel af bogen handler bl.a. om, hvordan tarmbakterier styrer vores vægt, hvordan de styrker vores immunforsvar og hvordan bakterierne påvirker vores hjerne. Bogen indeholder desuden en kostplan baseret på den nyeste forskning samt 60 madopskrifter.
Forfatterne bag bogen er Irene Brøndum, Majbritt Louring Engell og Oluf Borbye Pedersen. Sidstnævnte er professor og forskningsleder på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet.
Oluf Borbye Pedersen er desuden med i det internationale førerfelt, når det gælder om at finde årsagerne til, at nogle af os udvikler livsstilssygdomme.
Han er også en af pionererne, når det handler om at belyse tarmbakteriernes rolle for vores helbred.
Sunde tarmbakterier er nøglen til sundhed og velvære
I 2018 udsendte BONNIER tillægget ”Sund magi i tarmen” sammen med Magasinet Liv.
Tillægget indeholder de bedste råvareguider, madplaner, opskrifter og tips fra magasinet i FORM. Alt sammen med fokus på tarmbakterier som nøglen til sundhed og velvære.
Tillægget blev så stor en succes, at det udkom i et nyt oplag, og som selvstændigt magasin. Nu med endnu flere opskrifter og med nye afsnit som fx ”Sundt flow i fordøjelsen” og ”Prutter skal dufte som forårsfrisk skovbund”.
Hvis vi skal tale om afføring, skal vi have et fælles sprog
Vi bliver typisk forlegne, når vi skal tale om vores afføring. For en ting er, at det er ubehageligt at tale om – vi har heller ikke et fælles ordforråd.
Det er vi nødt til at have, hvis vi skal kunne tale sammen. Men kært barn har mange navne, så hvad skal vi kalde det.
Hedder det fx ekskrementer, lort, puha, bæ, pølser, afføring, mikrobiota, efterladenskaber, høm-høm eller fæces? Eller skal vi gøre som amerikanerne – kalde det for ”Number One” (urin) og ”Number Two” (afføring)?
Hos GP Medical Devices har vi beslutte af kalde det for afføring. Og det udtryk benytter vi både her på bloggen og på vores hjemmeside.
Af Christa Zenobie Dahl
