Made in Scandinavia
Forstå dit fordøjelsessystem – fra mund til endetarm
Mange går rundt med fordøjelsesproblemer som fx forstoppelse og luft i maven. Men problemerne kan nemt undgås, hvis vi forstår, hvordan vores fordøjelsessystem fungerer – og hvordan man sikrer et sundt flow i fordøjelsen.
Vi beskæftiger os helst ikke med vores fordøjelse, og vi taler ikke gerne om tarme. Normalt fungerer fordøjelsessystemet jo også, som det skal. Man putter noget ind i den ene ende, og så kommer det ud i den anden ende. Det er typisk først, når vi får problemer med fordøjelsen, at vi begynder at interessere os for, hvad der sker inde i kroppen. Det kan til gengæld være en øjenåbner for mange og en hjælp til at overvinde fordøjelsesproblemerne.
Et sammenhængende system
For at forstå fordøjelsessystemet skal man se det som ét langt, sammenhængende system, der strækker sig fra munden til endetarmens åbning. Systemets opgave er at nedbryde den mad, du spiser, så næringsstofferne kan optages i blodet og føres derhen i kroppen, hvor der er brug for dem.
Munden er første led
Dit fordøjelsessystem virker kun ordentligt, hvis din mad er tilpas findelt. Derfor er første led i dit fordøjelsessystem – munden – en meget vigtig del af hele systemet. Her finder den første findeling af maden sted. Det sker, når du tygger din mad og blander den med dit spyt. Og der er spyt nok til alle døgnets måltider. Vores spytkirtler producerer mellem 0,7 og 1 liter spyt om dagen. Udover at beskytte tænderne hjælper enzymerne i spyttet med at nedbryde den mad, vi spiser, så den bliver lettere at fordøje længere nede i fordøjelsessystemet.
Spiserør
Fra munden glider maden gennem dit ca. to centimeter brede og ca. 25 centimeter lange spiserør ned gennem halsen til mavesækken. Spiserøret hører med til fordøjelsessystemet, men har ikke andre funktioner end at fungere som transportkanal for din mad – fra munden til mavesækken. Her er spiserøret fastgjort i mavesækkens højre side med en muskelring, der kaldes mavemunden. Når du synker, slapper mavemunden af, så maden kan komme ind i mavesækken.
At spiserøret er fastgjort i mavesækkens højre side, er et genialt træk fra naturens side, fordi placeringen tager lidt at trykket i mavesækken. Når vi bevæger os, griner eller hoster spænder vi nemlig mavemusklerne, og det trykker på mavesækken nedefra. Hvis spiserøret var fastgjort i toppen af mavesækken, ville vi få et surt opstød for hvert skridt vi tog.
Mavesæk
Vores mavesæk sidder meget højere oppe, end de fleste tror. Den begynder lige under venstre brystvorte og slutter under højre ribbensbue. Når folk siger, at de har ondt i maven, er det derfor ofte tarmene, de taler om.
I mavesækken starter fordøjelsesprocessen for alvor. Her sørger muskler i mavesækkens væg for, at maden blandes godt med de safter, som mavesækken udskiller, og den bliver slynget rundt og knust til små partikler, som tyndtarmen kan arbejde videre med.
Selve mavesækken har en skæv form, hvor den ene side er længere end den anden. På den måde opstår der nogle store folder i mavesækkens indre – endnu en smart indretning fra naturens side. Det betyder nemlig, at væske kan flyde direkte fra spiserøret ned langs den højre, korte side af maven og ned til åbningen ind til tyndtarmen. Hvorimod den faste føde føres ind i den venstre, store side af mavesækken, hvor fordøjelsesprocessen foregår.
Efter 2-4 timer i mavesækken føres den halvfordøjede mad videre ned i kroppen gennem endnu en muskelring – maveporten – og videre ind i tolvfingertarmen og tyndtarmen.
Tyndtarm
Under tolvfingertarmen, som er den øverste del af tyndtarmen, slynger den 3-6 meter lange tyndtarm sig, og det er her størstedelen af fordøjelsen foregår. Tyndtarmen får hjælp til fordøjelsen af galde (som produceres af leveren) og af enzymer fra bugspytkirtlen. Lige i begyndelsen af tyndtarmen er der et lille hul i tarmvæggen. Gennem dette hul bliver fordøjelsessafterne sprøjtet ud over maden. Det er med til at nedbryde maden i bittesmå dele, som kroppen kan optage. Næringsstofferne udskilles og optages gennem tyndtarmens væg og føres ind i blodbanen, hvorfra det fordeles til hele kroppen. Et fint system, som i de fleste tilfælde fungerer helt automatisk og tilpasser sig den mad, du spiser.
Tyktarm og endetarm
Det sidste led i fordøjelsessystemet er tyktarmen. Her hjælper ca. 1,5 kilo tarmbakterier dig med fordøjelsen. Den enorme bakteriesamling kaldes populært for tarmflora, men den korrekte betegnelse er mikrobiota (små liv) – og den er nøglen til din sundhed. Bakteriernes opgave her er bl.a. at:
- nedbryde de fibre og den stivelse, som tyndtarmen ikke kunne klare
- omdanne kostfibre til fedtsyrer, som er tarmcellernes vigtigste ernæring
- holde din tarms slimhinde sund og tæt, så skadelige stoffer ikke kan trænge ud i dit blod
- bekæmpe sygdomsfremkaldende bakterier
- producere vigtige vitaminer
- holde dit immunforsvar i balance
Den grundige forarbejdning i tyktarmen er en proces, der kan vare i helt op til 16 timer. Og ligesom i tyndtarmen, bliver alt, hvad tyktarmen kan udvinde af din mad ført over i blodbanerne.
De sidste reststoffer i form af afføring føres ud af kroppen via endetarmen.
Afføring
Der er ikke to personer, der er ens, og derfor kan det være svært at sige noget om, hvad der er sundt og normalt. Det samme gælder vores fordøjelsesrytme. Hvor det for én person kan være normalt, at tarmen tømmes én eller flere gange om dagen, kan det for en anden person være normalt, at det sker 3-4 gange om ugen.
Sådan sikrer du et sundt flow
Et sundt fordøjelsessystem starter som sagt med, at du tygger din mad grundigt. Men der er mange andre ting, der spiller ind på din fordøjelse. Stress kan fx lynhurtigt forplante sig til fordøjelsessystemet.
Det kan også være, at du har en fødevareintolerans – fx gluten- eller laktoseintolerans. Problemer med oppustet mave, mavesmerter, forstoppelse eller diarré er da også en af de hyppigste årsager til, at vi kontakter lægen.
Når du sammen med din læge har udelukket, at problemerne skyldes sygdom, kan du selv gøre meget for at få et sundt flow i fordøjelsen:
-
Drik vand
Ofte skyldes forstoppelse, at du ikke får nok væske. Drik 1,5 – 2 liter vand om dagen. Vand hjælper med at udnytte madens kostfibre og sikrer, at maden ikke ligger og rådner i tyktarmen.
-
Spis masser af fibre
Kostfibre får maden til at passere hurtigere gennem dit fordøjelsessystem og hjælper dig af med både oppustet mave og forstoppelse. Når vi fx spiser havregryn, bananer eller bønner fortsætter de ufordøjede ned i tyktarmen, hvor de fungerer som næring for de sundhedsfremmende bakterier
-
Vær fysisk aktiv
Når du bevæger dig og dyrker motion, holder du gang i peristaltikken. Det er den proces, som får musklerne i dine tarmvægge til at trække sig sammen på en koordineret og bølgende måde, så maden blandes med de tarmvæsker, der tilsættes, og skubber den fremad i fordøjelsessystemet.
-
Spis regelmæssigt
Det er ikke sundt at springe måltider over og så indtage et kæmpemåltid sidst på dagen. Hold gang i fordøjelsessystemet med mindre, regelmæssige måltider i løbet af dagen.
-
Gå på toilettet, når du føler trangen
Det er usundt at holde sig. Når du føler trang til at komme på toilettet, så følg dine reflekser. At udsætte toiletbesøg i længere tid kan føre til forstoppelse
Af Christa Z. Dahl
Kilder:
”Sund mave sådan” af Søs Wollesen
Artikel på ing.dk, 14. maj 2016: ”Livsvigtige hjælpere – og ny vej til behandling og forebyggelse: Bakterierne styrer dit liv”.
”Tarme med charme” af Giulia Enders
